Tak for hjælpen med at finde personale

Kære alle

Tusind tusind tak for hjælpen med at dele i netværk og finde personale til vores sommerkolonier. 
Det betyder uendeligt meget at kunne tilbyde Københavnske skolebørn en god oplevelse for livet.

I er altid velkommen til at kontakte mig, hvis I vil give en hånd med. Sæson 2020 åbner i februar for nye og gamle medarbejdere.

Er det noget for dig/jer, så kontakt  Gitte Nemholt tlf. 33254425 eller sen en mail til gn@kolonierne.dk

Sommerkoloni folder 2024

Se årets sommerkoloni folder 2024 her

Vi åbner op for tilmelding via vores nye hjemmeside d. 26. januar 2024.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 3325 4425 – tast 3.

Med venlig hilsen
Kolonierne

Ny hjemmeside på vej

Vi er ved, at få ny hjemmeside derfor vil denne sige ikke blive opdateret ang. sommerkolonierne 2024.

Der bliver som altid afholdt sommerkolonier i hele landet fra uge 27 til og med uge 32.
Vi åbner op for tilmelding via vores nye side d. 27. januar 2024. Som altid vil vi sende folderen ud til skolerne samt sende en mail til de forældre og børn som allerede er i vores system.

Har I spørgsmål, er I velkommen til at kontakte os på 3325 4425. 

Vores hjemmeside skifter ikke navn, men får et nyt look og vi håber, at I vil tage godt i mod den.

Med venlig hilsen
Kolonierne

 

Job som tilsynsførende på Næsbystrand

 

Tak for hjælpen med rekruttering

Læs mere her

 

Webinar at bruge NaturligVis på Koloni

NaturligVis på Koloni 

Til sommer kan du som kolonipersonale prøve vores sjove og forunderlige aktiviteter for børn i naturen, som vi kalder NaturligVis på Koloni.  

NaturligVis på Koloni er bygget op omkring en en masse spændende kort og grej, der sætter nysgerrigheden i gang hos ungerne, og som hjælper børn og voksne med at undersøge, lege, og være kreative i naturen. Vi vil rigtig gerne fortælle dig meget mere og klæde dig på til at bruge naturen ved sommerens kolonier på sjove måder. 

Derfor er du hermed inviteret til webinar, som vi håber, du har lyst til at deltage i. Programmet er, at du kommer til at høre om, hvordan du bruger vores materiale på koloni, og du kan også stille spørgsmål til os om materialet. 

Det er naturvejleder Helen Holm og konsulent fra Københavns Lærerforenings Kolonier Gitte Nemholt, der byder dig velkommen til webinar.

Datoer:

15. maj 2023 kl. 16-17 via  Teams på https://tinyurl.com/2lo8b7jo

7. juni 2023 kl. 16-17 via Teams på https://tinyurl.com/2kr2axk3

 

 

 

 

SOS vi mangler personale i år

Mon der er nogen derude, der på nogen måde kan hjælpe, så vi kan få sendt over 3000 københavnske skolebørn og unge på sommerferie ?

Læs mere her eller kontakt Gitte Nemholt på 3325 4425 – tast 4.

Med venlig hilsen
Kolonierne

Ændret åbningstider i skolernes sommerferie

I skolernes sommerferie vil der være ændret åbningstider for personlige henvendelser.

Åbningstider for personlige henvendelser:
Mandag til tirsdag fra kl. 9:30 – 15:00 og fredag fra kl. 9:30 – 14:00
Tirsdag d. 27. juni er kontoret lukket. 

Åbningstider for telefoniske henvendelser:
Mandag til torsdag fra kl. 9:30 – 15:00 og fredag fra kl. 9:30 – 14:00
Frokost pauser mandag og torsdag fra kl. 12:00 – 12:30 og tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 12:30 – 13:00

Med venlig hilsen

Kolonierne

 

Ny leder af Københavns Lærerforenings Kolonier

Christoffer Søe overtager stillingen leder af Københavns Lærerforenings Kolonier efter Søren Freiesleben, der er gået på pension. Christoffer kommer fra en stilling som ungdomsskoleleder af Dragør Ungdomsskole, som han har været med til at bygge op fra bunden.

Om den kommende leder af Københavns Lærerforenings Kolonier siger formand for Københavns Lærerforening, Katrine Fylking:

”Christoffer har lærerbaggrund og kommer med en meget stærk erfaring fra Dragør Ungdomsskole, som han har været leder for igennem mere end 20 år. Dragør Ungdomsskole er kendt i ungdomsskolekredse for de ting, de har skabt, og vi ser frem til at byde Christoffer velkommen som leder af KLF’s kolonier.”

Sammen med de ansatte i Dragør Ungdomsskole har Christoffer udviklet en lang række kolonier, skolerejser og undervisningstilbud til kommunes skoler. Han har haft stor succes med at tiltrække børn og unge til aktiviteter, samtidig med at han har haft fokus på rammerne for skolens personale.

Christoffer har bl.a. skabt undervisningstilbud til byens skoler kaldet Kulturkalenderen, hvor alle elever hvert år modtager undervisning af bibliotek, museum, Maritimt Hus, musikskole og erhvervslivet. Herudover har han været idéskaber og facilitator af bl.a. Grejbanker, Friluftsskolen, Udeskolen, Historieløbet og Polarskolen. Han har koordineret kolonier og skolerejser i hele verden: Tanzania, Uganda, Cambodia, Kina, Island, Bulgarien, Østrig, Norge, Sverige og Danmark. Og sammen med de ansatte i Dragør Ungdomsskole har han holdt familieaktiviteter for at tiltrække den svære målgruppe, teenagerne, med fx sushilavning, den store bagedyst, fisketure, sælsafari og historiefortælling omkring bålet.

Uddannet lærer

Christoffer Søe er uddannet folkeskolelærer fra N. Zahles Seminarium i 1997 og friluftsvejleder fra Paul Petersens Idrætsinstitution i 1991. Han har arbejdet som lærer og friluftsvejleder i Dragør Kommune indtil 2001, hvor han blev leder af Dragør Ungdomsskole, som han var med til at bygge op fra bunden.

Københavns Lærerforening råder over 29 kolonier. Som leder af Kolonierne får Christoffer ansvaret for at sende op mod 4.000 børn på koloni hver sommer, og en af hovedopgaverne er at rekruttere 650-850 lærere og andet personale til at tage med børnene. Herudover skal han være med til at sikre, at kolonierne bliver vedligeholdt, forbedret og udviklet i tæt samarbejde med medarbejdere, bestyrelse og sekretariat. Christoffer bliver leder for fire fastansatte medarbejdere i huset på Frydendalsvej, en deltidsansat fra marts til juli og mere end 30 tilsynsførende i hele landet.

Den kommende leder af Københavns Lærerforenings Kolonier ser frem til de nye opgaver som leder af kolonierne:

”Det er med stor glæde og respekt jeg ser på kolonierne. Mange års historie og gavn for Københavns børn og unge som også i dag bidrager til trivsel og relationer. Jeg håber at kunne bidrage til det fortsatte gode arbejde og løbende tilpasse rammerne til børnenes behov.” 

Privat bor Christoffer Søe i Kastrup, han er 52 år, gift og har to børn på hhv. 15 og 17 år.

 

Skal I på lejrskole?

Skal I på lejrskole?

Lej Danmarks bedst beliggende kolonier, læs mere her

 

Ledig stilling: Leder af Københavns Lærerforenings Kolonier

Siden 1899 er københavnske lærere taget på sommerkoloni med elever fra skolerne i byen. Sådan er det også i dag, og du har nu mulighed for at lede den del af Københavns Lærerforening, der hvert år får kolonierne til at blive til virkelighed for ca. 4.000 børn.

Hvis du er en dygtig leder, der har forståelse for, hvad det kræver at sende børn og voksne afsted på sommerkoloni, så skal du søge stillingen som leder for Københavns Lærerforenings Kolonier.

Du bliver leder for fire-fem medarbejdere i huset på Frydendalsvej samt 30 tilsynsførende i hele landet. Du kommer til at besøge de mest fantastiske og smukkeste steder i landet, når du som del af dit job besøger de 29 kolonier både i og uden for kolonisæsonen.

Som leder for Kolonierne kan man sove godt om natten. Du bliver leder for erfarne og dygtige medarbejdere, der er vant til et stort ansvar, og som kan forvalte det – her brænder man i dén grad for opgaven. Medarbejderne ser frem til at tage imod deres nye leder, og sammen med den store portefølje af erfaring og kompetencer bliver du også mødt med en forventning om, at organisationen skal turde gå nye veje. Organisationen er forandringsparat og venter kun på, at du velovervejet og med sikkerhed og kompetence gør brug af dette.

Du skal både kunne bedrive inddragende personaleledelse og nærværende distanceledelse. Du får ansvar for hvert forår at rekruttere op til 800 voksne til sommerkolonierne, og så skal du være i stand til at videreudvikle Københavns Lærerforenings Kolonier, så kolonierne bliver ved med at være attraktive og relevante.

Læs mere om stillingen i job- og personprofilen her . Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatschef Jannick Stærmose Mortensen på tlf. 2711 5545 eller chefkonsulent i Genitor Christian Høegh Brønnum på tlf. 2193 0783 eller chbr@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 12. marts 2023.

Ansøg her