Højbjerghus
Kolonien Højbjerghus, der blev købt i 1942, er oprindelig bygget som pensionat i 30’erne. Huset ligger i Sejerøbugten, ca. 100 km vest for København. Nærmeste byer er Fårevejle og Asnæs.
Grunden er meget stor og går direkte ud til stranden, så her er alle muligheder for en masse spændende udendørs aktiviteter. Der er fodboldmål og volleymål. Der er også borde og bænke, så man kan spise udendørs.
Det er et typisk sommerhusområde, med kort afstand til isbutik og købmand, men man kan sagtens få masser af naturoplevelser, især med fokus på stranden og havet. Prøv f.eks. en vandretur langs stranden ud til den fredede spids af Ordrup Næs, hvor man på en heldig dag kan se både marsvin og spættet sæl. Den bedste badestrand med fint sand finder I, hvis I går lidt nordpå ad stranden. Fårevejle Kirkeby, med Fårevejle Kirke hvor Jarlen af Bothwell angiveligt skulle ligge begravet, Højby Kirke med berømte kalkmalerier, samt Dragsholm Slot er oplagte mål for lidt længere udflugter.
Sengepladser: 54
Familieværelser: 8
Enkelt/dobbeltværelser: 9
Husdyr: Nej
Wifi: Ja
Tilkøb af rengøring: Ja, kontakt vores tilsynsførende for information
Tilkøb af festservice: Nej
Bordmål: 6 borde af B 80 cm x L 120 cm, 6 borde af B 80 cm x L 190 cm
Højstol: Ja
Tilkøb af mad samt tilberedning: Vi henvender til catering under praktisk information
Afstand til butik: 1000
Afstand til vand: 10
Grill: Nej
Fodboldbane: Ja
Bordtennis/bordforbold: Ja
TRANSPORT
Skolerejser
Bestilles online
DSB
Gislinge Turist
Tlf. 5962 0313
TAXI
Bo’s Taxi, Asnæs
Tlf. 2020 4820
INDKØB
Super Brugsen Asnæs
Asnæs Centret 1
4550 Asnæs
Tlf. 5965 0002 tryk 70 el. 76
Mail: 04012@coop.dk
Rema 1000
Høvevej 1
4540 Fårevejle
Tlf. 5931 1024
Let Køb
Ordrupvej 55B
4540 Fårevejle
Tlf. 6118 2938
E-mail: 0378836@letkøb.net
Mulighed for levering
CATERING
Slagter Adolfsen
Tlf. 5965 3106
INFORMATIONER
Turistbureau
Holtets Plads 1
4500 Nykøbing Sj.
Tlf. 5991 0888
Odsherred
TILSYNSFØRENDE
Henning Brandt
Tlf. 2048 5254
ADRESSE
Blåbærvej 16, Ordrup Strand
4540 Fårevejle
APOTEK
Asnæs Apotek
Asnæs centret 7
4550 Asnæs
Tlf. 5965 0600
Klik ind på linkene her på siden og få inspiration og ideer til spændende udflugtsmål og aktiviteter i nærheden af kolonien. Ligegyldigt om det skal handle om natur eller kultur – eller begge dele – er der en hel vifte af muligheder at vælge imellem.
NATUR
Lyngen
BYER
Nykøbing Sjælland
MUSEER
Odsherreds Kulturhistoriske Museum
Odsherreds Brandmuseum
BYGNINGER OG MINDESMÆRKER
Dragsholm Slot
Højby kirke
Odden kirke
Kalkmalerier
Mindestenen for slaget ved Sjællands Odde
TURIST INFORMATIONER
VisitOdsherred
Naturen omkring Højbjerghus er præget at græs med blandede urter og blomsterplanter. Indimellem gror områder af græs og blomster, til glæde for sommerfugle, bier og fugle.
Stranden
Stranden er lavvandet sandstrand med mindre sten af forskellig slags. Der er ikke stor forskel på højvande og lavvande inde i Sejerø Bugten om sommeren, så stranden er for det meste ret bred. Fra grunden til stranden går det lidt ned ad af en skrænt. Her vokser hyben, slåen, mirabel, brændenælde, kørvel, skvalderkål. I kan finde savtang der vokser på sten langs stranden. De yderste skud kan I plukke af og spise. Under badebroen i nærheden, kan I være heldige at finde krabber i tangen. På brostolperne sidder kolonier af de lidt ejendommelige krebsdyr ruer og spiser den plankton, der lever i vandet. Langs stranden finder I tagrør og hybenroser. Når bærrene er orange, er de modne og I kan spise dem. De er søde og giver masser af C-vitamin. Tagrørene virker som gemmesteder for fugle og insekter.
Omkring kolonien
Mod øst ender grunden i et lille stykke fyrreskov med små ege, små bøge, poppel, brombær, kaprifolie, hybenrose, bregner og forskellige mosser. Det vestlige skel er bevokset med krat af mirabel, løn poppel og lidt gamle skovfyr. Krattet er hjemsted for mange småfugle, der finder gode gemmesteder til reder og til føde til ungerne. Det er et godt sted at lytte efter fuglesang en tidlig morgenstund eller lytte efter ungerne kalde fra reden. På det åbne stykke foran huset, kan I være heldige at se flagermus jage natsværmere i aftenskumringen. Om dagen gemmer de sig i høje træer og under husets tagskæg.
Find sjove aktiviteter i naturen på kolonien