• Kolonien

Stenkilde

Kolonien Stenkilde på Bogø ligger for enden af en blind vej på en 20.000 m2 stor naturgrund – lige ned til Letten, det lavvandede farvand mellem Bogø og Møn – ca. 2 km øst for Bogø by. Stenkilde var oprindelig et husmandssted, som Lærerforeningen købte i 1939 for at indrette det til koloni.

Den store grund giver masser af muligheder for sport og leg, og det lave vand i Letten er ideelt til at soppe i og gå på fangst i for mindre børn, som sandsynligvis også vil synes, at det er herligt at bade her. Større børn vil derimod nok foretrække lidt vildere vover til en badetur. Skåningebro, for enden af Skåningevej, regnes for øens bedste badested, med bl.a. badebro og toiletter.

Østerskoven – lige uden for koloniens dør – er en “vild” skov med tæt underskov, der indbyder til alle mulige former for aktiviteter. Vil man på længere udflugter er Møns Klint med spændende geologi, kirkerne med de berømte kalkmalerier på Møn, samt Stubbekøbing spændende udflugtsmål.

Sengepladser: 62

Familieværelser: 9

Enkelt/dobbeltværelser: 8

Husdyr: Nej

Wifi: Ja

Tilkøb af rengøring: Ja, kontakt vores tilsynsførende for information

Tilkøb af festservice: Nej

Bordmål: 6 borde af B 80 cm x L 125 cm, 7 borde af B 80 cm x L 190 cm, 2 borde af ca. B 80 x L 100 cm

Højstol: Ja

Tilkøb af mad samt tilberedning: Nej

Afstand til butik: 1800

Afstand til vand: 10

Bålsted: Ja

Grill: Ja, kulgrill

Fodboldbane: Ja

Vollyball: Ja

Bordtennis/bordforbold: Ja

K: Køkken / A: Aktivitetsrum / S: Opholdsstue / D: Værelse med dobbeltseng / Senge pr. værelse er angivet med tal, fx (4)

TRANSPORT
Skolerejser
Bestilles online
DSB

TAXI
Bjarnes Taxa
Tlf. 5443 5524

INDKØB
Dagli’Brugsen
Bogø Hovedgade 131
Tlf. 5589 4008

INFORMATIONER
Turistbureau
Storegade 2
4780 Stege

TILSYNSFØRENDE
Thomas Koch
Tlf. 2572 2201

ADRESSE
Stenkildevej 4
4793 Bogø By

Klik ind på linkene her på siden og få inspiration og ideer til spændende udflugtsmål og aktiviteter i nærheden af kolonien. Ligegyldigt om det skal handle om natur eller kultur – eller begge dele – er der en hel vifte af muligheder at vælge imellem.

 

NATUR
Vandreture Camønoen
Ulvshale Møn
Hesnæs

BYER
Stege
Bogø By
Stubbekøbing

MUSEER
Krokodille Zoo

BYGNINGER OG MINDESMÆRKER
Fanefjord kirke
Kalkmaleri
Farøbroerne

Stenkilde ligger ned til Letten, farvandet mellem Bogø og Møn. Her giver en bro adgang til det lave vand, hvor der er liv både i og over vandet. Søkogleaks, tagrør og den lilla strandasters står langs bredden og giver føde til insekter og småfugle.

Stranden

Det lave vand er lettilgængeligt at undersøge efter liv. Letten er en del af Storstrømmen, men her føles det mest som en lille fjord mellem øerne. Her kan I finde hjerte- og blåmusling, rejer, vandmænd, snegle, tangnål, kutlinger, hundestejler, sandorm mm.

Rørhøgen spejder efter mus og småfugle i rørsumpen, knopsvanerne fisker efter vandpest, fiskehejren og skarven efter fisk. Blå og grønne guldsmede fanger småfluer og kålsommerfugle og admiraler suger nektar fra asters på bredden. Strandbredden er en lille oase af liv på de lune dage. På sten vokser de spiselige blæretang og rørtarmhinde og ålegræsset blæser i land fra strømmen længere ude. Bunden er blød og lidt mudret, så I skal passe på ikke at pløre bunden op hvis i går ud i vandet. Det gør sigtbarheden meget ringe og svært at fange noget.

Omkring kolonien

Hele vejen langs grunden vokser et krat af løvtræer. Her er hyld, hassel, ahorn, naur, ask, mirabel, 2-3 æblesorter, fuglekirsebær, benved, birk, hunderose, blommer, søjlepoppel, syren, eg, brombær og så lige piletræerne i vandkanten. Ind i mellem vokser japansk pileurt, den giftige arun og så selvfølgelig brændenælder, skvalderkål, vild kørvel og tusindfryd.

Her er virkelig mange forskellige træer, med mange forskellige bladformer og barkstrukturer. Træerne er hver især værter for forskellige fugle, svampe, insekter og andre smådyr.

Kolonien grænser op til Østerskoven. Skoven er privat og I er velkomne til at færdes på stierne. Der er masser af spændende og vild underskov mellem bøgetræerne. Der er ved skovens indgange en QR-kode med et kort over skoven og stierne.  Ved Skovpavillonen midt i skoven ligger jættestuen Hulehøj, hvor der er adgang til kammeret.

 



Find sjove aktiviteter i naturen på kolonien